Meditationsteknikker

Meditation er en enkel teknik, hvor du igennem koncentration og opmærksomhed kan bringe sindet ind i en tilstand af tanketomhed, og hvor du kan komme i kontakt med en værenstilstand og en tilstedeværelse her og nu. Meditation handler kort fortalt om at bringe sig selv i en tilstand af ren opmærksomhed på det, der sker lige nu, indeni og udenfor. Det sker uden at gå med tankerne og det, der opleves, og uden at skubbe det væk.

Meningen er, at du bare skal lade det være, som det er. For at komme i den tilstand, hvor du lader alting være, som det er, kan det oftest være nemmest at rette opmærksomhed imod et objekt, som du hele tiden kan vende tilbage til, når tankerne kommer. Objektet kan f.eks. være vejrtrækningen, et stearinlys, musik eller mantrasang. Ved at opmærksomheden gentagne rettes mod noget bestemt, begynder sindet at kede sig og tømmer på den måde sig selv for tanker.

Læs om mindfulness og lydmeditation
Sidebar
Skriv til os

Ring til os