Kirstine


For ca. 16 år siden stoppede mine krænkelser som blev begået af min storebror. Krænkelser som jeg bar på alene i 14 år.

For 2 år siden kunne jeg mærke , at jeg var klar til at tage hul på det her. så jeg betroede mig til min veninde igennem 25 år.  Jeg fortalte hende hele forløbet! Hvordan min storebror havde pillet ved mig og om alle mine mareridt- ja om Alt!

Jeg opsøger min læge , for at få et begreb på det her og for at kunne finde en passende psykolog. Jeg får tildelt en psykolog indenfor incest og seksuelle misbrug. Jeg blev lamslået… Jeg havde altid vidst at det var forkert-incest- det er jo sådan et fy-ord!

Efter et par dage har jeg vænnet mig til tanken om en psykolog med kendskab til de her områder. Så jeg googler og finder Annelene. Her starter min rejse…

Jeg møder op til vores første aftale og er ekstrem nervøs. Vi taler kort og Annelene fortæller mig at musikterapi vil kunne gavne.. Så jeg kommer op på en briks og får et tæppe på.

Jeg kommer i en afspænding og rygsækken bliver stille og roligt tømt til lyden af klassisk musik.

Musikken til disse forløb er nøje udvalgt. Jeg kan f.eks. huske at jeg har en episode og en konfrontation med min storebror , hvor vi lytter til Bach. Her er musikken så intens at jeg faktisk græder.

Mine følelser bliver båret afsted af musikken. I den betydning at musikken faktisk både giver et skub og holder følelserne i gang- det er en genial hjælp. Samtidigt er det rigtigt godt at stå i en situation med alle sine følelser, hvor man ikke bliver analyseret- du arbejder faktisk med dig selv. Alt hvad der foregår hos psykologen er mellem dig og dit indre. Der er intet rigtigt og forkert- der er kun dig og dine følelser!

Jeg havde et frygteligt billede inde i mit hoved inden jeg kom til psykolog: der ville sidde et menneske og analysere alle mine følelser og hele tiden spørge ” hvordan får det dig til at føle?” Hos Annelene analyserede vi følelserne sammen. Jeg bearbejdede dem og fik min indre ro tilbage.

Svarene findes ikke i en bog; jeg sad med alle svarene, jeg havde bare gemt dem langt væk… musikken hjalp mig ind i mit indre, de hjalp følelserne frem og min indre styrke bearbejdede alt hvad der skulle bearbejdes, så jeg kunne komme hel igennem dette forløb.”

 

Kirstine

 

Sidebar
Skriv til os

Ring til os